Historier fra min daglige praksis

Når man bliver sendt til coach af sin leder

 

Da jeg møder ham første gang, siger han: "Min leder har sendt mig. Det står ikke til diskussion, sagde hun!", hvilket blev oplevet som en slet skjult trussel af medarbejderen.


Min åbning bliver som oftest: "Nu er du så her. Hvad kan du så bruge det eller mig til?" Hos mig møder medarbejderen et fortroligt rum, hvor tilbagemeldingen til ledelsen bliver det, der synes anvendeligt for det videre samarbejde. Hvad det præcist er, synes lige så forskelligt som de mennesker, der er involveret.


I dette tilfælde har vi arbejdet en del med overbevisninger.


For tænk hvis lederen bare var forvirret og måske forbavset over medarbejderens reaktion i den givne sammenhæng og bare ville yde omsorg. Tænk hvis der var to forskellige opfattelser af virkeligheden på spil. Tænk hvis tilbuddet om coaching var det, der lå øverst i lederens værktøjskasse.





















Da medarbejderen udtrykte lidt forvirring over, hvad ledelsens formål måske kunne være, kontaktede jeg lederen og fik talt med hende om, hvilke forventninger der mon lå til coachingen.


Heldigvis kunne jeg vende tilbage til medarbejderen og fortælle om de gode intentioner, som handlede om, at lederen så ekstern og uvildig dialog som en god mulighed for, at medarbejderen kunne tale om sine egne refleksioner.




























 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Supervision en herlig sommerdag


Jeg har supervision med pædagoger i flere forskellige sammenhænge. Det er altid et givende arbejde, idet jeg og de bliver udfordret på vores forforståelser hver eneste gang.


Der er mulighed for refleksion, udvikling og læring, selv om jeg ofte bliver overrasket over, hvor lidt læring jeg egentlig selv tager ind. Når vi, som oftest, arbejder med en enkelt ung eller grupper af unge, kommer vores erfaringer nogen gange til at lave et lille forsigtigt benspænd. Det betyder, at vi kommer til at trække paralleller fra tidligere oplevelser, og at vi ganske midlertidigt får parkeret vores faglighed, neutralitet og nysgerrighed. 


Derfor bliver supervisionen en gave, idet den, der styrer procecessen, kan få lov til - eller nok nærmere skal - forstyrre de vante tankebaner således, at den enkelte unge eller gruppen af unge kommer til at blive noget ganske unikt.


I enhver dynamik mellem mennnesker er der så mange, varierende og helt fine tandhjul, der kan skrues på. Mulighederne og løsningerne er også fyldt med utallige nuancer og facetter. Processen er givende, energien berigende og glæden begejstrende.


















Udsagn som supervisionen kan stille skarpt på og udfordre:


"Hun er provokerende over for sine forældre."

"Det virker til at hans drømme er helt urealistiske."

"Der sker så mange uhensigtsmæssige ting derhjemme."

"Hvordan kan man hjælpe nogen, der ikke vil hjælpe sig selv?"

"Han svarer sjældent på mine sms'er, selv om vi har aftalt det."

"Jeg føler mig lidt alene med opgaven og er i tvivl om retningen."

"Hun har svært ved at træffe de rigtig valg."J



















Certificeret professionel coach fra Axept

Certificeret stresscoach fra Majken Matzau

MiniMBA ved Probana


Gitte Uttrup, Krogagervej 51, 7100 Vejle                                                                                                         Mail: gitte@uttrupcoaching.dk   Tlf: 2224 8940